Materiel vold

Materiel vold er, når en person bruger eller ødelægger ting for at skræmme, kontrollere eller presse et andet menneske. Eller nægter personen adgang til sine ejendele. Det kan være alt fra at smække hårdt med døre, kaste med genstande, slå i bordet eller lave hul i væggen, til at smadre en telefon, rive billeder i stykker eller ødelægge personlige ejendele. Selvom volden ikke rammer kroppen direkte, kan den føles meget truende og skabe stor utryghed i hverdagen.

Et eksempel på materiel vold kan være en partner, der kaster et glas ind i væggen, slår fjernsynet i stykker eller smadrer tallerkener under et skænderi. Det kan også være en forælder, der ødelægger et barns legetøj, eller en kæreste, der bevidst smadrer din telefon, så du mister kontakt til venner og familie. Ofte sker det for at sende et signal: “Se, hvad jeg kan gøre – næste gang kan det være dig.” Det er oftest er den voldsudsattes ting, der bliver ødelagt eller forhindret adgang til. Derimod er det sjældent voldsudøvernes egne ting eller parrets fælles ejendele.

Materiel vold adskiller sig fra fysisk vold ved, at slagene ikke rammer kroppen, men tingene omkring dig. Alligevel kan du føle dig lige så bange, som hvis du blev slået. Den adskiller sig også fra psykisk vold, som primært handler om ord, trusler, nedgørelse og kontrol. Materiel vold i parforhold og andre nære relationer sker ofte i kombination med en eller flere andre former for vold og er en måde at kontrollere, begrænse og have magt over sin partner. Materiel vold ligger ofte midt imellem: Tingene bliver ødelagt, men budskabet er rettet mod dig – for at skræmme, ydmyge eller få dig til at tilpasse dig.

Eksempler på materiel vold kan være:

  • Bevidst at ødelægge ting, der har affektionsværdi for den voldsudsatte, eller smide dem ud. 
  • At man forhindrer sin partner adgang til særlige ting som for eksempel bilnøglen.
  • At børnenes yndlingslegetøj eller skoletaske gang på gang ikke kommer med retur efter samvær hos voldsudøveren.
  • At udøve hærværk på en (eks)partners ejendele eller begå indbrud i personens hjem.  

Tegn og konsekvenser ved materiel vold

Materiel vold handler ikke kun om ting. Det handler om magt, kontrol og frygt. Ødelagte genstande, smadrede døre eller kastede ting kan være alvorlige advarselstegn på et usundt og potentielt farligt forhold.

Typiske advarselstegn i hverdagen

  • Du er konstant på vagt og frygter din partners reaktioner.
  • Ting i hjemmet går ofte “mystisk” i stykker eller forsvinder.
  • Du skjuler ødelagte genstande for familie, venner eller børn.
  • Du kommer med undskyldninger for skader i hjemmet ("det var et uheld", "jeg tabte det").
  • Din partner slår i vægge, smækker med døre eller kaster med ting for at skræmme.
  • Du ændrer adfærd for at undgå, at noget bliver smadret igen.

Følelsesmæssige konsekvenser

  • Utryghed: Hjemmet føles ikke længere som et sikkert sted.
  • Skam: Du skammer dig over situationen og holder den skjult.
  • Kontrol: Din partner bruger ødelæggelse af ting til at styre, hvad du gør, siger eller føler.
  • Skyldfølelse: Du kan begynde at tro, at det er din egen skyld.
  • Stress og angst: Konstant uro i kroppen og svært ved at slappe af.

Forvarsel om eskalerende vold

Materiel vold kan være et tidligt tegn på, at volden er ved at eskalere. Når grænsen for at smadre ting først er overskredet, kan det øge risikoen for, at volden senere rettes direkte mod dig eller andre i hjemmet. Tag derfor materiel vold alvorligt – det er aldrig “bare ting”, der går i stykker.

Hvad du kan gøre ved materiel vold

Materiel vold er alvorligt, også selvom det "kun" går ud over ting. Det er et tegn på, at din tryghed og grænser ikke bliver respekteret. Du har ret til at føle dig sikker i dit eget hjem og i dine relationer. Her finder du konkrete skridt, du kan tage for at beskytte dig selv, søge hjælp og skabe mere sikkerhed omkring dig – både nu og på længere sigt.

Søg hjælp hos mennesker, du stoler på
Du behøver ikke stå alene med oplevelserne. Start med én person, du føler dig nogenlunde tryg ved – det kan være en ven, et familiemedlem, en kollega eller en studievejleder. Fortæl kort, hvad der sker: at ting bliver smadret, kastet eller ødelagt, og hvordan det påvirker dig. Du behøver ikke have alle svar eller en plan for fremtiden, før du deler det. Bed konkret om støtte, f.eks. at de lytter, følger dig til et møde, eller at du må overnatte hos dem, hvis du får brug for det.

Brug professionelle rådgivningstilbud og krisecentre
Der findes anonyme og gratis rådgivningstilbud, hvor du kan tale med fagpersoner om materiel vold, dine muligheder og din sikkerhed. Du kan kontakte telefonrådgivninger, chatrådgivninger eller lokale krisecentre – også selvom du er i tvivl, om det "er slemt nok". På et krisecenter kan du få beskyttelse, juridisk og social rådgivning samt støtte til at træffe beslutninger i dit eget tempo. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle, og du kan altid afslutte samtalen, hvis det bliver for meget.

Sådan kan du dokumentere episoderne
Dokumentation kan være vigtig, hvis du senere vil søge hjælp hos myndigheder, politi eller rådgivere. Du kan f.eks.:

  • Tage billeder af ødelagte ting, rod og skader i hjemmet.
  • Skrive dato, tidspunkt, sted og hvad der skete, i en dagbog eller note på din telefon.
  • Gemme beskeder, mails eller opkaldslog, hvis der er truende kommunikation.
  • Fortælle nogen om episoden, så de kan bekræfte det senere, hvis det bliver nødvendigt.

Opbevar dokumentationen et sikkert sted – fx i skyen, på en ekstern mailkonto eller hos en betroet ven, så den ikke kan slettes af den, der udøver volden.