Vikarierende vold (stedfortrædende vold)

Vikarierende vold, også kaldet stedfortrædende vold, er en form for vold, hvor gerningspersonen ikke nødvendigvis går direkte efter den person, de vil ramme. I stedet angriber de noget eller nogen, som betyder meget for offeret – for eksempel et kæledyr, personlige ejendele eller nære relationer. Målet er at skabe frygt, sorg, skyld eller kontrol hos den egentlige målperson, uden altid at lægge fysisk hånd på vedkommende. Begrebet vikarierende vold er endnu ikke et etableret eller juridisk defineret begreb i Danmark, sådan som fx fysisk vold, psykisk vold, økonomisk vold eller stalking er

Vikarierende vold adskiller sig fra direkte vold ved, at skaden ofte rammer en “tredje part”. Det kan være at ødelægge fotos, arvestykker eller andre ting med stor følelsesmæssig værdi, true med at skade børn eller familie, eller faktisk gøre skade på dem. Selvom den direkte handling ikke rammer hovedofferet fysisk, er den psykiske belastning ofte meget stor, fordi offeret oplever, at alt og alle omkring dem kan bruges som våben.

Fysisk vikarierende vold kan for eksempel være at slå eller mishandle et kæledyr, smadre en bil, rive tøj i stykker eller ødelægge hjemmet for at straffe eller skræmme en partner. Det kan også være at skubbe til eller true en ven eller et familiemedlem, fordi de støtter offeret. Den fysiske skade rammer noget eller nogen udenom, men budskabet er rettet mod den person, gerningspersonen vil kontrollere.

Psykisk vikarierende vold foregår ofte gennem trusler, pres og manipulation. Det kan være udsagn som “Hvis du går fra mig, ser du aldrig børnene igen” eller “Hvis du fortæller nogen om det her, skal din familie nok komme til at mærke det”. Gerningspersonen kan også tale nedsættende om offerets nærmeste, forsøge at vende børn eller venner imod dem eller bevidst skabe konflikter i netværket. På den måde bliver relationerne omkring offeret et redskab til at skabe isolation og afhængighed.

Digital vikarierende vold er, når teknologi bruges til at ramme offeret gennem andre. Det kan være at dele private billeder af en tidligere partner i en vennegruppe, oprette falske profiler i deres navn, kontakte arbejdsplads, familie eller nye kærester med løgne, eller hænge deres børn ud på sociale medier for at ydmyge forælderen. Det kan også være at overvåge eller hacke andres konti for at få oplysninger, der kan bruges til at presse offeret.

Fælles for alle former for vikarierende vold er, at gerningspersonen bevidst udnytter det, offeret holder af, som middel til at skabe frygt, kontrol eller straf. Mange, der oplever denne type vold, kan være i tvivl om, hvorvidt det “tæller som vold”, fordi slagene ikke altid rammer dem selv. Men reaktionen – angst, uro, skyldfølelse og konstant alarmberedskab – er typisk meget stærk. At genkende mønstrene er et vigtigt skridt mod at søge hjælp og sætte grænser, uanset om volden er fysisk, psykisk eller digital.

Vikarierende vold er en form for psykisk eller fortsættende vold, hvor en voldsudøver bevidst anvender andre personer, institutioner, dyr eller genstande med følelsesmæssig betydning som redskab til at kontrollere, skade, intimidere eller fastholde magt over den udsatte. Volden udøves indirekte, men dens formål og konsekvenser rammer den udsatte direkte. 

Andre betegnelser

Selve ordet "vikarierende vold" bruges kun i begrænset omfang.

Til gengæld beskrives fænomenet under en række andre betegnelser:

• Proxy abuse
• Stalking/Abuse by proxy
• Child-mediated abuse
• Legal abuse
• Paper abuse
• Systems abuse
• Post-separation abuse
• Coercive control
• Institutional abuse (i visse sammenhænge)

Forskningen viser, at psykisk vold ofte fortsætter efter et brud og kan tage form af kontrol gennem børn, myndigheder og andre relationer. Denne type adfærd passer ind i forståelsen af coercive control og post-separation abuse.