Social kontrol

Voldsudsatte kvinder og børn med migrantbaggrund er oftere udsat for negativ social kontrol og æresrelateret vold.

 Social kontrol er en form for kontrol, hvor en person, familie, gruppe eller et fællesskab forsøger at styre eller begrænse et menneskes adfærd, valg og frihed gennem pres, overvågning, trusler, sanktioner eller forventninger. Formålet er ofte at sikre, at individet følger bestemte normer, værdier eller regler.


Social kontrol kan forekomme i mange sammenhænge, herunder i familier, religiøse miljøer, kulturelle fællesskaber, parforhold eller sociale grupper. Den kan være både direkte og indirekte. Direkte social kontrol kan eksempelvis bestå af forbud, trusler eller overvågning, mens indirekte social kontrol kan ske gennem skyldfølelse, skam, social udstødelse eller frygt for konsekvenser.

Når social kontrol bliver så omfattende, at den begrænser den enkeltes grundlæggende rettigheder og mulighed for selvbestemmelse, betegnes den ofte som negativ social kontrol. Dette kan blandt andet omfatte begrænsninger i forhold til uddannelse, fritidsliv, sociale relationer, påklædning, religiøse valg, valg af partner eller kontakt til familie og venner.

Negativ social kontrol kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, herunder psykisk belastning, stress, angst, lavt selvværd og social isolation. I alvorlige tilfælde kan den være forbundet med psykisk vold, tvang eller andre former for overgreb.

I Danmark anses retten til selvbestemmelse, personlig frihed og ligeværd som grundlæggende værdier. Derfor arbejder myndigheder og fagpersoner med at identificere og forebygge tilfælde, hvor social kontrol krænker individets rettigheder eller trivsel.

Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund møder ofte barrierer for at bryde med volden, som andre voldsudsatte kvinder ikke oplever, idet de oftere har begrænset netværk og kontakt til samfundet. De står oftere uden for arbejdsmarkedet. De kender ikke altid systemet og deres rettigheder. Og kender måske ikke sproget. 

Partneren er ikke altid den eneste, som udøver volden og kontrollen. Familien og netværket accepterer, opretholder og udøver oftere også volden og kontrollen. En kvinde, der er udsat for æresrelateret vold og negativ social kontrol, skal dermed ikke alene skal bryde med en voldelig partner, men typisk med hele sit ophav og netværk. 

Negativ social kontrol er kriminaliseret som en del af § 243 om psykisk vold. Det er vigtigt at påpege, at kvinder, som ikke har migrantbaggrund, også kan være udsat for netværksbaseret og æresrelateret vold. F.eks. i religiøse miljøer og i rocker- bandemiljøer.



Konsekvenser af negativ social kontrol

Negativ social kontrol kan ramme både den enkelte og hele fællesskabet. For den enkelte kan det betyde, at man hele tiden føler sig overvåget, vurderet og presset til at leve op til andres forventninger. Det kan skabe skyldfølelse, skam og en oplevelse af aldrig at være god nok. For fællesskabet betyder det, at forskellighed og frihed bliver begrænset, og at mennesker holder sig tilbage af frygt for sladder, udstødelse eller konflikter.

Typiske tegn på, at social kontrol er blevet et problem, kan være stærk skyldfølelse, angst eller uro, når man overvejer at gøre noget, der går imod familiens eller gruppens forventninger. Man kan opleve isolation, fordi man ikke må se bestemte venner eller deltage i sociale aktiviteter. Nogle oplever, at de ikke frit kan vælge uddannelse, fritidsinteresser, påklædning, kæreste eller ægtefælle, og at deres telefon, sociale medier eller bevægelser bliver kontrolleret.

Over tid kan negativ social kontrol påvirke både trivsel, selvværd og det mentale helbred. Man kan begynde at tvivle på sine egne følelser og behov, føle sig forkert eller magtesløs og miste troen på, at man har ret til et frit og trygt liv. Det kan føre til stress, søvnproblemer, nedtrykthed eller andre psykiske belastninger. Samtidig kan det være svært at tale om, fordi man ikke vil svigte sin familie eller sit miljø.