Systemvold

Den vold borgerne ikke må tale om...

Men som vi er nødt til at have sat fokus på.

Systemvold er et begreb, der anvendes til at beskrive den skade, som kan opstå, når offentlige myndigheder gennem handlinger, undladelser, mangelfuld sagsbehandling eller utilstrækkelig beskyttelse medvirker til, at borgere udsættes for fortsat belastning, overgreb eller tab af rettigheder.

For voldsudsatte forældre og børn kan konsekvenserne være særligt alvorlige. Når oplysninger om vold ikke undersøges tilstrækkeligt, når sager ikke oplyses korrekt, eller når myndigheder ikke reagerer i overensstemmelse med gældende lovgivning og internationale forpligtelser, kan systemet både utilsigtet og tilsigtet komme til at bidrage til den skade, det er sat i verden for at forebygge.

I vores forening møder vi familier, som ikke alene kæmper med konsekvenserne af vold, stalking og fortsættelsesvold. Vi møder også familier, der oplever betydelige retssikkerhedsmæssige udfordringer i mødet med de myndigheder, som er forpligtet til at beskytte dem. Og det rammer både mødre, fædre og særdeles børnene.

Retssikkerhed er et grundlæggende princip i en retsstat

Retssikkerhed er en af hjørnestenene i et demokratisk samfund. En retsstat forudsætter, at offentlige myndigheder handler inden for lovens rammer, træffer afgørelser på et sagligt og oplyst grundlag og respekterer borgernes grundlæggende rettigheder.

Borgerne skal kunne have tillid til, at myndighedernes afgørelser træffes på baggrund af dokumenterede forhold, at relevante oplysninger inddrages, og at fejl kan prøves ved uafhængige instanser.

Når disse grundlæggende principper ikke efterleves, opstår der ikke alene problemer for den enkelte borger. Det udfordrer tilliden til hele retssystemet og de institutioner, der er sat i verden for at beskytte borgerne.

Retssikkerhedsproblemer findes også i forældreansvarssager

Manglende retssikkerhed på børneområdet forbindes ofte med anbringelsessager, hvor der de seneste par år er kommet større politisk fokus på dette. Men der er imidlertid grund til at rette et tilsvarende fokus mod forældreansvarssagerne.

Forældreansvarssager omhandler nogle af de mest indgribende beslutninger i et barns liv, herunder bopæl, samvær og forældremyndighed. Fejl i disse sager kan få konsekvenser for børn og familier i mange år frem. På trods af dette oplever mange familier, at problemstillinger vedrørende mangelfuld sagsoplysning, utilstrækkelig undersøgelse af voldspåstande og begrænsede muligheder for effektiv prøvelse af myndigheders fejl sjældent indgår i den offentlige debat med samme styrke som på andre områder af social- og familieretten.

Når sager om vold og omsorgssvigt ikke oplyses tilstrækkeligt, er det børnene, der betaler den højeste pris. Børn har ret til beskyttelse, ret til at blive hørt og ret til, at deres oplevelser tillægges reel betydning. Disse rettigheder følger både af dansk lovgivning og af internationale konventioner.

Hvis et barn gentagne gange giver udtryk for frygt, mistrivsel eller modstand, bør sådanne reaktioner undersøges grundigt og fagligt forsvarligt. Det er afgørende, at barnets perspektiv indgår som en central del af sagens oplysning og ikke reduceres til et spørgsmål om forældrekonflikt.

Et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret er officialprincippet. Det indebærer, at myndighederne har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Dette ansvar gælder på tværs af myndigheder. Kommunerne har et ansvar, Familieretshuset har et ansvar, Politiet har et ansvar og Domstolene har et ansvar.

Når der foreligger oplysninger om vold, overgreb, psykisk vold, stalking eller andre forhold, der kan have betydning for et barns trivsel og sikkerhed, skal disse forhold undersøges grundigt og indgå i sagens samlede vurdering, men i mange af de sager, vi bliver bekendt med, oplever de voldsudsatte imidlertid, at væsentlige oplysninger enten ikke undersøges tilstrækkeligt eller tillægges den betydning, som lovgivningen forudsætter. Vi ser endda bekymrende antal sager, hvor alvorlige oplysninger bliver omskrevet, fordrejet og brugt mod voldsofrene, af sådan en alvorlig karakter, at vi vil kalde det for embedsmisbrug og dokumentfalsk. Og uanset hvor store mængder beviser, den voldsudsatte kan levere og dokumentere påstandene er falske, så er det de oplysninger, der bliver delt rundt blandt myndighederne uden konsekvens for de fagpersoner, der begår disse lovbrud.

Konsekvensen er, at fejl ikke nødvendigvis opstår ét sted i systemet. De kan opstå gennem flere led i sagsbehandlingen, selv om flere myndigheder har haft mulighed for at identificere og korrigere dem.

Menneskerettigheder og internationale forpligtelser

Danmark er forpligtet af en række internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's Børnekonvention.

Disse konventioner pålægger staten en positiv forpligtelse til at beskytte børn og borgere mod vold, overgreb og umenneskelig eller nedværdigende behandling. De forudsætter samtidig, at myndigheder gennemfører effektive undersøgelser af relevante oplysninger og sikrer effektive retsmidler ved myndighedsfejl.

Internationale overvågningsorganer har gennem en årrække rejst kritik af Danmark på områder relateret til børn, vold, retssikkerhed og adgang til effektive klagemuligheder. Kritikken peger blandt andet på behovet for bedre beskyttelse af udsatte grupper og stærkere retssikkerhedsgarantier.

Hvad kan vi gøre mod systemvold?

I foreningen arbejder vi for større retssikkerhed for børn og voldsudsatte familier. Vi ved af egen erfaring, hvordan det er at skulle være og navigere i det her system, der oftest virker som kampen mod det umulige. Vi har selv oplevet, hvor mange steder man som voldsudsat, ikke kun bliver svigtet, men også gjort til den "skyldige".

Vi mener, at der skal indføres en uafhængig forvaltningsdomstol i Danmark. Danmark adskiller sig fra størstedelen af de øvrige europæiske lande ved ikke at have et specialiseret domstolssystem til prøvelse af myndigheders afgørelser og sagsbehandling. For mange borgere er det i praksis vanskeligt at få prøvet myndighedsfejl ved de almindelige domstole. Sagerne er ofte ressourcekrævende, tidskrævende og økonomisk belastende. En forvaltningsdomstol vil kunne styrke kontrollen med den offentlige forvaltning og bidrage til øget retssikkerhed for borgerne.

Vi ved også, at hvis det her skal ændres, så er det en kamp, der skal løftes i flok. Det her kan ikke længere gøres til et spørgsmål om enkeltsager og fejes af bordet med den påstand. Det her er et strukturelt og kritisk problem hele Danmark over, og det kræver handling nu.

Derfor arbejder vi for mere specialiseret voldsfaglig viden hos myndigheder og fagpersoner. Vi arbejder for større gennemsigtighed, bedre kontrol med myndighedsudøvelse og stærkere beskyttelse af grundlæggende rettigheder.