Stalking og chikane

Hvad er stalking og chikane?

Stalking og chikane handler om gentagne handlinger, der gør en person utryg, overvåget eller presset. Det kan være den samme person, der igen og igen kontakter, følger efter eller kommenterer, selvom du tydeligt har vist, at du ikke ønsker kontakt. 

Fysiske former for stalking

Fysisk stalking kan være, at nogen ofte dukker op de samme steder som dig: foran dit hjem, på din arbejdsplads, i din opgang eller på din vej til skole. Det kan også være, at personen holder øje med, hvem du er sammen med, eller forsøger at nærme sig dig, selvom du har sagt nej til kontakt. Over tid kan det skabe en stærk følelse af utryghed og frygt.

Digital og online chikane

Digital chikane kan foregå via sms, opkald, sociale medier eller e-mail. Det kan være mange beskeder, opkald på alle tider af døgnet, krænkende kommentarer, deling af private billeder eller oplysninger uden samtykke, eller at nogen opretter falske profiler i dit navn. Selvom det foregår online, kan det føles meget tæt på og påvirke din hverdag lige så meget som fysisk stalking.

Psykisk pres og kontrol

Psykisk chikane kan være nedgørende beskeder, trusler, jalousi, kontrol eller forsøg på at styre, hvem du ser, og hvad du laver. Det kan også være, at personen skifter mellem at være venlig og ubehagelig, så du bliver i tvivl om dine egne grænser. Denne form for pres kan være svær at sætte ord på, men den er lige så alvorlig som synlige handlinger.

Hvordan kan det påvirke dig?

Stalking og chikane kan påvirke søvn, koncentration og lysten til at være sammen med andre. Mange oplever angst, uro i kroppen, skam eller skyldfølelse, selvom de ikke har gjort noget forkert. Nogle begynder at ændre deres rutiner, undgår bestemte steder eller isolerer sig for at føle sig mere sikre. Det er helt naturlige reaktioner på en utryg situation.

Tegn og advarselssignaler på stalking og chikane

Stalking og chikane kan udvikle sig gradvist, og det kan være svært at vurdere, hvornår noget er blevet for meget. Det vigtigste er, hvordan det føles for dig. Hvis du føler dig utryg, presset eller overvåget, er det et tegn på, at dine grænser ikke bliver respekteret – også selvom den anden måske kalder det omsorg, interesse eller "bare for sjov".

  • Gentagne uønskede beskeder, opkald eller mails – også efter du tydeligt har sagt fra eller ignoreret kontaktforsøg.
  • Overvågning eller "tilfældige" møder, hvor personen ofte dukker op de samme steder som dig (arbejde, studie, hjem, træning, caféer).
  • Kontakt til dine venner, familie, kolleger eller naboer for at få oplysninger om dig eller påvirke deres syn på dig.
  • Falske profiler eller brug af andres konti til at følge dig, skrive til dig eller holde øje med, hvad du laver online.
  • Rygtespredning, bagtalelse eller deling af private oplysninger eller billeder uden dit samtykke.
  • Gaver, breve eller "små tegn" på, at personen ved, hvor du er, eller hvad du laver – især hvis du har sagt, at du ikke ønsker kontakt.
  • Forsøg på at kontrollere, hvem du ser, hvor du går hen, eller hvad du deler på sociale medier.
  • Trusler – direkte eller indirekte – om at skade dig selv, dig, dine nærmeste eller din ejendom, hvis du ikke svarer eller gør, som personen ønsker.

Grænsen er overskredet, når du føler dig utryg, presset eller overvåget, når du ændrer din adfærd for at undgå personen, eller når du ikke føler, at du frit kan sige nej. Dine oplevelser er vigtige, og du har ret til at tage dem alvorligt – også selvom andre måske ikke forstår det fuldt ud.

Hvis du oplever stalking eller chikane

Der er konkrete skridt, du kan tage allerede nu for at beskytte dig selv og få hjælp.

  • Gem al dokumentation: Tag skærmbilleder, gem beskeder, e‑mails, opkaldslog og noter dato, tidspunkt og hvad der skete. Slet ikke noget – det kan senere bruges som bevis.
  • Tal med nogen, du stoler på: Del, hvad du oplever, med en ven, partner, kollega eller et familiemedlem. Aftal, hvordan de kan støtte dig, fx ved at følge dig hjem eller være med til svære samtaler.
  • Kontakt rådgivningstilbud: Ring eller skriv anonymt til en krisecenter‑, psykolog‑ eller rådgivningstjeneste, der har erfaring med stalking og digital chikane. De kan hjælpe dig med en konkret handleplan.
  • Overvej at kontakte myndigheder: Hvis du føler dig utryg eller truet, så kontakt politiet og beskriv forløbet så præcist som muligt. Brug din dokumentation til at underbygge din anmeldelse.
  • Styrk din digitale sikkerhed: Skift adgangskoder, slå totrinsbekræftelse til, gennemgå privatlivsindstillinger på sociale medier, begræns hvem der kan se dine opslag, og overvej at blokere eller filtrere afsenderen.
  • Lav en sikkerhedsplan: Tænk igennem, hvem du kan ringe til, hvor du kan tage hen, og hvordan du hurtigt kan søge hjælp, hvis situationen eskalerer. Del planen med én eller to betroede personer.