Partnervold mod mænd
Et tabu, der skal brydes
Når der tales om partnervold, er fokus ofte rettet mod kvinder. Det er vigtigt, fordi kvinder fortsat udgør en stor gruppe blandt de voldsudsatte. Men samtidig er der en anden gruppe, som alt for ofte overses: mænd udsat for partnervold.
Forskning og nationale undersøgelser viser, at mænd også udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold i nære relationer. En ny dansk offerundersøgelse viser, at mænd udgør omkring 43 % af ofrene for fysisk partnervold, mens kvinder udgør 57 %. Det udfordrer forestillingen om, at partnervold alene er et kvindeproblem.
Samtidig viser undersøgelser, at omkring 76.000 mænd årligt udsættes for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Psykisk vold kan blandt andet bestå af kontrol, manipulation, ydmygelser, trusler, isolation, overvågning eller systematisk nedbrydning af den udsattes selvværd.
For mange mænd er volden forbundet med en betydelig skam. Samfundets forventninger til maskulinitet kan gøre det svært at erkende, at man er udsat for vold, og endnu sværere at fortælle andre om det. Nogle frygter ikke at blive troet. Andre oplever, at deres situation bliver bagatelliseret eller mødt med latterliggørelse. Resultatet er ofte, at mænd går alene med deres oplevelser i årevis.
Partnervold handler ikke kun om fysiske overgreb. Mange mænd beskriver et mønster af kontrol, frygt, psykisk nedbrydning, trusler om falske anklager, social isolation eller økonomisk afhængighed. Konsekvenserne kan være alvorlige og omfatte stress, angst, depression, søvnproblemer, social tilbagetrækning og tab af livskvalitet. Forskning peger på, at psykisk vold kan have lige så alvorlige konsekvenser som fysisk vold.
Hos Forenet Mod Vold mener vi, at vold skal tages alvorligt uanset køn. Ingen mennesker skal opleve, at deres udsathed bliver usynliggjort, fordi den ikke passer ind i gængse forestillinger om, hvem der kan være offer. At anerkende mænds udsathed tager ikke fokus fra kvinder eller børn, tværtimod styrker det den samlede indsats mod vold i nære relationer.
Hvis vi skal bekæmpe vold effektivt, er vi nødt til at turde tale åbent om alle former for vold og alle grupper af voldsudsatte. Derfor arbejder vi for mere viden, mindre stigma og bedre forståelse af, at partnervold kan ramme alle.
Vold har ikke et køn. Det bør hjælpen og anerkendelsen heller ikke have.
Fysisk vold kan være slag, skub, kvælningsforsøg, at blive fastholdt mod sin vilje eller få ødelagt sine ting. Nogle mænd oplever, at partneren slår eller kradser, når konflikter optrappes, eller at de bliver truet med genstande. At være fysisk stærkere betyder ikke, at man ikke kan være offer – mange mænd undgår at forsvare sig af frygt for at blive gjort til den skyldige.
Psykisk vold handler om nedgørelse, kontrol og frygt. Det kan være konstante kritikpunkter om udseende, mandighed eller seksualitet, trusler om at forlade ham, tage børnene, ”afsløre” ham over for familie eller arbejdsplads, eller at partneren skiftevis er kærlig og iskold. Over tid kan det nedbryde selvværdet og få ham til at tvivle på sin egen virkelighed.
Økonomisk vold kan være, at partneren styrer alle penge, kræver adgang til lønkonto, forhindrer ham i at arbejde eller uddanne sig, eller tvinger ham til at optage lån eller skrive under på aftaler. Nogle mænd oplever, at partneren truer med at ødelægge deres økonomi eller virksomhed, hvis de vil gå.
Digital vold omfatter overvågning og kontrol via teknologi. Det kan være at kræve adgang til mobil og sociale medier, tjekke beskeder, bruge GPS-sporing, sende truende eller ydmygende beskeder, dele eller true med at dele private billeder, eller skrive krænkende opslag om ham online.
Seksuel vold er alt seksuelt, der sker uden frivilligt samtykke. Det kan være pres, skyldfølelse eller trusler for at få sex, at blive vækket med sex uden at have sagt ja, eller at partneren ignorerer grænser, smerte eller ubehag. Det gælder både i heteroseksuelle og homoseksuelle relationer – også mænd kan blive udsat for seksuelle overgreb af en partner.
Myter om mænd og vold kan gøre det svært at søge hjælp. Forestillingen om, at ”rigtige mænd” altid kan forsvare sig, eller at mænd ikke kan være ofre, er forkert og skadelig. Mange mænd er fysisk stærkere, men vælger ikke at slå igen, fordi de ikke vil skade deres partner, er bange for at blive anklaget, eller fordi volden primært er psykisk, økonomisk eller seksuel. At være udsat for vold gør dig ikke svag – det betyder, at nogen overskrider dine grænser.
Fakta
- Danske og internationale undersøgelser viser, at en betydelig andel af mænd oplever fysisk eller psykisk partnervold i løbet af livet.
- Nogle studier peger på, at mænd oftere underrapporterer vold på grund af skam og frygt for ikke at blive troet.
- Forskning viser, at konsekvenserne for mænd kan være alvorlige: angst, depression, misbrug, søvnproblemer og selvmordstanker.
Hvis du kan genkende noget af dette, er du ikke alene, og det er ikke din skyld. Der findes rådgivningstilbud og professionelle, som tager mænds oplevelser af partnervold alvorligt, og som kan hjælpe dig med at finde tryghed og støtte, i dit eget tempo.
Tegn og konsekvenser af partnervold mod mænd
Partnervold mod mænd kan være svær at få øje på, både for omgivelserne og for den mand, der står midt i det. Kontrol kan vise sig som krav om at dele kodeord, gennemlæsning af beskeder eller vrede, hvis du vil være alene. Isolation kan være, at hun taler dine venner og din familie ned, laver drama, når du vil ud, eller får dig til at føle dig egoistisk, når du vælger noget uden hende.
Stærk jalousi, konstante beskyldninger og trusler om at forlade dig, skade sig selv eller ødelægge dit ry kan langsomt nedbryde dig. Nedgørelse kan være sarkasme, ydmygende kommentarer om din krop, seksualitet, økonomi eller mandighed – især når andre hører på. Økonomisk styring kan betyde, at hun bestemmer, hvad du må bruge penge på, kræver fuld indsigt i din konto eller sætter dig i gæld i dit navn.
Mange mænd skammer sig over at føle sig bange derhjemme eller over at blive råbt ad, skubbet, slået eller fastholdt. Det kan føles forkert at kalde det vold, fordi du måske tænker, at du burde kunne “tage dig sammen” eller “sætte dig igennem”. Men det er ikke din skyld, og det gør ikke dig mindre mand at reagere eller søge hjælp.
Konsekvenserne kan være store: angst, uro i kroppen, søvnproblemer, depression og tab af selvtillid. Nogle begynder at drikke mere, tage stoffer eller arbejde for meget for at slippe væk i tankerne. Det kan give problemer på jobbet, sygemeldinger, konflikter med kolleger og sværere ved at koncentrere sig. Socialt kan du trække dig fra venner og familie, føle skam og ensomhed og have svært ved at stole på nye partnere. Fysiske skader kan være blå mærker, smerter, hovedpine eller kroniske spændinger – også selvom volden “kun” opleves som skub, fastholdelse eller at blive truet helt tæt på.
Hjælp og støtte til mænd udsat for partnervold
Hvis du er mand og udsat for partnervold, er det vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at der findes hjælp. Det første skridt kan være at bryde tavsheden over for én betroet person, en ven, et familiemedlem, en kollega eller en professionel. Du kan fx sige: “Jeg har det svært derhjemme, og jeg er bange for min partner. Kan jeg fortælle dig lidt om det?” eller “Jeg har brug for hjælp til noget, der sker i mit forhold.”
Som pårørende eller ven kan du gøre en stor forskel ved roligt at vise omsorg og stille åbne spørgsmål: “Jeg lægger mærke til, at du virker utryg, er alt okay derhjemme?” eller “Jeg bliver bekymret for dig, vil du fortælle mig, hvad der foregår?” Undgå at presse, men gør det klart, at du tror på ham og er klar til at støtte, uanset hvad han vælger.
Der findes flere muligheder for konkret hjælp. Man kan kontakte anonyme rådgivningstelefoner, der har erfaring med vold i nære relationer, og hvor man kan tale uden at oplyse navn. Du kan fx starte samtalen med: “Jeg ringer, fordi jeg oplever vold i mit forhold, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.” eller “Jeg er bekymret for en ven, der måske udsættes for vold – kan I rådgive mig?” Rådgiverne kan hjælpe med at vurdere situationen, lave en sikkerhedsplan og pege på næste skridt.
Krisecentre og specialiserede tilbud for mænd kan tilbyde midlertidigt ophold, sikkerhed, rådgivning og støtte til at komme videre. Du kan henvende dig ved at sige: “Jeg har brug for et sikkert sted at være, fordi min partner er voldelig.” eller “Jeg vil gerne høre om mine muligheder for hjælp som mand udsat for vold.” Mange steder kan du henvende dig anonymt i første omgang, så du kan få overblik uden at forpligte dig til noget.
Det kan også være hjælpsomt at kontakte egen læge eller en psykolog. De kan hjælpe med at håndtere både fysiske skader og psykiske reaktioner som angst, skam, søvnproblemer eller depression. Du kan fx sige til lægen: “Jeg bliver udsat for vold i mit forhold, og det påvirker min krop og mit humør. Jeg har brug for hjælp.” eller til en psykolog: “Jeg vil gerne tale om vold i mit parforhold og hvordan det påvirker mig.” Lægen kan også henvise til yderligere støtte og dokumentere skader, hvis det senere bliver relevant.
Hvis du er i akut fare, skal du altid kontakte alarmcentralen. Det er ikke at overreagere at ringe efter hjælp, når du er bange for, at volden kan eskalere. Husk, at din sikkerhed kommer først, også hvis du føler skam eller tvivl. Det er aldrig din skyld, at en anden udøver vold.
Der findes også muligheder for anonym online hjælp, fx chatrådgivning eller sikre e-mailforløb, hvor du kan skrive, når det passer dig. Her kan du starte med: “Jeg er mand og oplever vold i mit forhold. Jeg vil gerne være anonym, men har brug for råd.” eller “Jeg er bekymret for en ven, der måske udsættes for vold. Hvordan kan jeg støtte ham bedst muligt?” Anonymitet kan gøre det lettere at tage det første skridt, hvis det føles svært at tale højt om det.
Som ven eller pårørende kan du tilbyde helt konkret hjælp: at gå med til lægen, hjælpe med at kontakte en rådgivningstelefon, undersøge krisecentre eller være til stede, når han ringer første gang. Du kan sige: “Hvis du vil, kan jeg sidde ved siden af dig, mens du ringer.” eller “Vi kan sammen finde et sted, hvor du kan få professionel hjælp.” Små, praktiske skridt kan gøre det langt mindre overvældende at søge støtte.
Uanset om du selv er udsat, eller du er bekymret for én, du holder af, er det vigtigste at handle, også selv om skridtene føles små. At række ud efter hjælp er et tegn på styrke, ikke svaghed. Du behøver ikke have alle svar eller en færdig plan, før du kontakter nogen. Det afgørende er, at du ikke står alene med volden.